Goethes Eventyret

blev første gang udgivet i 1795

I eventyret er indlagt Christian Rosenkreutz’s  Kymiske bryllup, som er en slags åndeligt testamente fra senmiddelalderen. Dette bryllup er et ægteskab mellem det himmelske og det jordiske, mellem det objektive og det subjektive sind, mellem egoet og selvet.

Ynglingen møder guldkongen, sølvkongen og malmkongen og bliver af dem indsat som retmæssig efterfølger og han kan nu forene sig med den skønne Lilje. Foreningen mellem det mandlige og det kvindelige.

Da de 3 kongers herskermagt afsluttes synker den fjerde konge sammen. Forløsningsordene ’Tiden er inde’ er blevet sagt 3 gange. Med Ynglingen, som nu er konge, begynder en ny tidsalder hvor kunsten skal tage over fra den tidligere politiske, kirkelige og filosofiske magt.

Eventyret er også en lærerig fortælling om blandt andet værdien af det materielle, om det væsentlige, om ædelhed, om væddeløb med tiden

Der er meget vand i eventyret. Der er floden, som deler de to verdener, den jordiske og den kosmiske. Eventyret indledes med at der lige har været et kraftigt regnvejr og senere da templet begynder at løfte sig er det som et skib der glider ud af havnen og der er en fin regn. Konen har sine problemer med floden. Hendes må dyppe sin hånd deri, som pagt på at hun skylder 3 jordfrugte, som kæmpen har spist og hendes hånd bliver sort. Senere bader hun i floden og bliver som ny. 

Goethe var frimurer. Vanddåben i indvielsesritualerne var her et udtryk for at være kommet til erkendelse af, at den materielle verden var gennemstrømmet af en åndelig kraft. Det var en omvendelsesdåb.

Slangen og Liljen
Slangen og Liljen

En central figur er Slangen, som bliver vækket af Lygtemændene og den spiser det guld de ryster af sig og bliver lysende. Den glider ind i kongegrotten og begiver sig videre til Liljens Have for til slut at ofre sig og bliver ved sit kærlighedsoffer til den smukkeste bro over floden, så mennesker og vogne uhindret kan bevæge sig til begge sider. Det fysiske plan og det kosmiske plan er forbundet. Slangens offer gør at mennesker nu uhindret kan kommunikere med hinanden. Samtalen, som en af hemmelighederne, bliver nu mulig.

Manden med lampen, som er bærer af den urgamle visdom, har nogle bemærkelsesværdige replikker. Han siger:
”om jeg kan hjælpe, ved jeg ikke; en enkelt hjælper ikke, men den, der i rette øjeblik forener sig med mange”.
Da det bliver midnat kigger han op på stjernerne og siger: 
“Vi er samlede til en lykkelig time, enhver gør sit, enhver gør sin pligt, og en fælles lykke vil opløse de enkelte smerter i sig, ligesom en almen ulykke fortærer de enkelte glæder.” 

Og alle begynder at hjælper hinanden. Ved fælles hjælp når de om natten over til det underjordiske tempel, som nu under megen forvirring og ståhej stiger til vejrs og bliver synlig på jorden. Da morgensolen bryder frem råber Manden med lampen at der er tre, som hersker på jorden. Visdommen og guldkongen rejser sig, skønheden og sølvkongen rejser sig, magten og malmkongen rejser sig. Visdom, skønhed og magt er rosenkreutzer bestræbelser  Yndlingen bliver nu ført hen til kongerne og af malmkongen får han et svær, af sølvkongen et scepter og af guldkongen en egekransen. Han er nu den nye konge og kan forene sig med Liljen efter først at have bekendtgjort at den fjerde kraft er kærligheden. Og manden med lampen siger:

 “Kærligheden hersker ikke, men den skaber, og det er mere.”

Litografi af Grete Siegler
Litografi af Grete Siegler

Tiden er inde

– Goethes Eventyr i sang og billeder

Tiden er inde

Inspirationer over Goethes Eventyr i vor tids sang og billedkunst

1.del: Musikalsk forløb over Eventyret

Musik af Hans Abrahamsen og Trine Opsahl, digte af Goethe og Inger Christensen.

Sang og recitation: Jane Schwarz.

Keltisk harpe og klokkespil: Trine Opsahl

Pause, kaffe/te

2.del: Kunstudstilling

Grete Siegler og Tine Barfod fortæller om Eventyret og hvordan det har inspireret dem til deres billeder

Entre 60/80/100 kr

Tid: Lørdag den 1. marts 2025 kl 15:00

Sted: Antroposofisk Kulturhus København
Rathsacksvej 30, Frederiksberg, 1862

Se antroposofisk-kalender (åbner i et nyt faneblad)

SJÆLENES OPVÅGNEN

SJÆLENES OPVÅGNEN, det fjerde og sidste af Rudolf Steiners mysteriedramaer, Det blev spillet efteråret 2022

Ligesom de tidligere dramaer, Indvielsens Port, Sjælens Prøvelse og Tærskelens Vogter, indeholder også dette dramas navn, Sjælenes Opvågnen, en beskrivelse af det, som læseren eller tilskueren, og ikke mindst medspilleren, vil kunne opleve selv, ved at studere det nærmere. 

Sjælenes Opvågnen var det mest omfattende af mysterie-dramaerne med 34 roller.

De fire Mysteriedramaer

I årene lige før første verdenskrig skrev Rudolf Steiner de fire mysteriedramaer, som blev opført umiddelbart efter, at de var skrevet ned i 1910, 1911, 1912 og 1913.

Det er meget omfattende og betydningsfyldte dramaer, der søger at skildre den indre udvikling, som en gruppe af mennesker må gennemgå, for at kunne nå frem til at gøre selvstændige iagttagelser i den åndelige verden.

Tærskelens Vogter er det tredie mysteriedrama, og det blev i sin tid, i 1912, opført i forlængelse Indvielsens Port og Sjælens Prøvelse. Publikum var således forberedt, ved først at have udviklet forståelse for den åndelige verden reelle eksistens og derefter en accept af de sjælelige prøvelser, der må møde den åndeligt søgende på hans eller hendes åndelige udviklingsvej.

Det 3. drama Tærskelens Vogter, viser de fuldstændig kompromisløse fordringer, som mennesket udsætter sig for ved passagen over tærskelen til det egentlige åndelige virksomheds område.

Målet med disse dramaer er ikke blot at opnå en intellektuel, en forstandsmæssige viden om åndsvidenskaben, men at fremkalde en følelsesmæssig, en sjælelig, oplevelse af ånden.

”Tærskelens Vogter” er helt bestemt det mysteriedrama, der er mest aktuelt for nutidsmennesket, men det vil være vanskeligt at få et tilfredsstillende udbytte af opførelsen, hvis man kommer ganske uforberedt. Derfor tilbydes der introduktionsforedrag i det omfang der viser sig interesse for det.

Se opslag om foredrag her på hjemmesiden: www.mysteriedramatruppen.dk

eller besøg os på facebook.com/Mysteriedrama

Øveaften

Tærskelens vogter

Fra en af vores øveaftener i 2019, hvor der blev øvet intens med scenerne i Tærskelens Vogter.

Gennem mange år har teknikeren Strader forgæves forsøgt at få hold på den åndelige verden ved hjælp af eksakt tænkning. Først hos Theodora, der er seerske, møder han et menneske med umiddelbar adgang til det åndelige, og det styrker hans tiltro på åndens verden:

Du var mit lys i sjælemørket; 
om åndens verden talte du så klart, 
at al min tvivl forsvandt